onsdag den 9. august 2017

Preparando la despedida

Den sidste måned i Argentina var meget intens, men også fantastisk. Jeg kan ikke sætte ord på alt. Jeg vil gerne fortælle lidt om de sidste 30 dage i Argentina.


tirsdag den 8. august 2017

Hjemme igen.....

Nu er det næsten 3 uger siden at jeg ankom til Danmark efter 11 måneder i det skønne land Argentina....
Jeg har ikke haft tid før nu til at skrive noget på bloggen, da jeg har haft meget travlt efter jeg kom til Danmark. I går kom jeg hjem fra en AFS velkomst lejr for de nyankomne udvekslingsstudenter, som der skal været et år i Danmark, på Færøerne eller Grønland. Derudover har jeg lavet noget med CISV og ellers bare været sammen med familien.

Det har været hårdt at komme tilbage, da jeg har skulle efterlade meget i Argentina. Min familie, mine venner, et helt liv, som jeg havde opbygget på blot 11 måneder. Jeg kan mærke at jeg har ændret mig meget, og har fået et helt andet livssyn. Til jer, der ikke ved det; Formosa provinsen er en af de fattigste provinser i Argentina (jeg tror at Chaco og Santiago del Estero måske er fattigere), og mange folk lever i meget anderledes leveforhold, i forhold til det, som jeg var vant til fra Danmark. Min familie var rimelig well-off økonomisk, mens nogle af mine venner levede i fattigere kår. Men når det kommer til stykket, så lever vi jo allesammen bare forskellige former for "normale liv". Vi har jo allesammen interesser, idoler, drømme, ønsker og håb, som vi bærer med os. Man lærer at håndtere dem på forskellige måder, nogle gange er det lettere end andre gange, men der kommer altid noget positivt ud af alt.
Som ung i Argentina vil man jo gerne tilbringe tiden med sine venner, tage i byen, til fester, rejse og meget mere, samtidig med at fremtiden hurtigt banker på, og der skal tages stilling til hvad man vil efter 6to año.



Når jeg kigger tilbage på året, kigger jeg på et år, hvor der er sket mere, end hvad der måske vil ske i løbet af et helt liv. Som vi plejer at sige "exchange isn't a year in your life, it's your life in one year". Der sker så mange ting, som man aldrig havde forstillet sig kunne ske. Jeg havde f.eks. aldrig forstillet mig at skulle sidde og drikke tereré og kigge over på Paraguay, mens man lytter til "folklore" eller "cumbia", og snakke om 1.045 forskellige ting på nordargentinsk spansk.



Jeg er mere end taknemmelig for alt det, jeg har oplevet i Argentina, for alle de mennesker, jeg har mødt, og for at ha' haft muligheden for at leve som en argentiner i et år. Der har været up's and down's, men heldigvis 97% up's. Jeg har været mere end heldig, at jeg bare landede det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, med en fantastisk værtsfamilie, den bedste klasse, de skønneste venner osv.


Som jeg sagde til mine venner, da jeg tog fra Formosa; "ese no es un 'adiós', solo un 'hasta luego', porque volveré pronto" (dansk: det er ikke et farvel, det er blot et på gensyn, fordi jeg vil snart være tilbage). Argentina er bestemt blevet mit andet hjemland. På 11 måneder fik jeg lært spansk, lært en masse ting om mig selv, andre mennesker, om Argentina, og ikke mindst, om den verden, vi lever i. Jeg kom jo fra trygge, lille Danmark, til store Argentina, med en kultur der er meget anderledes. Jeg lærte at håndtere det, selvom det tog en lille smule tid. Jeg er helt klart blevet stærkere og mere selvstændig. Jeg havde aldrig forstillet mig at møde så mange fantastiske mennesker på så kort tid, og få oplevet nogle ting, som jeg aldrig vil glemme.



GRACIAS ARGENTINA! TE AMO <3 SIEMPRE ESTARÁS EN MI CORAZÓN

/Rachel

P.S. der kommer snart et større indlæg om den sidste måned i Argentina ^-^

mandag den 19. juni 2017

Den sidste månedes tid.....

I dag, den 19. juni, er der officielt kun en måned tilbage af mit år her i Argentina. Sidste måned har været endnu en uforglemmelig måned, som jeg gerne vil fortælle lidt om.....

torsdag den 18. maj 2017

2 meses más....

Tiden går hurtigt, og nu er der desværre kun to måneder til at mit år i Argentina er slut...
De sidste par uger har egentlig været meget stille og rolige, men heldigivs er der også sket mange gode ting, som jeg vil skrive lidt om her.....

torsdag den 20. april 2017

3 måneder tilbage

Tiden er fløjet afsted! Nu er der kun 3 måneder tilbage til at jeg sidder i flyet på vej hjem til Danmark. Det føles kun som om at det er 6 uger siden at jeg sad i flyet på vej til Argentina! Der er sket så meget den sidste måned, så det vil jeg gerne fortælle om her......

søndag den 19. marts 2017

¿Ya pasó 7 meses?

På dansk: er der allerede gået 7 måneder?!
Som I kan gætte ud fra overskriften, så har jeg nu været i Argentina i 7 måneder! Som tiden dog flyver :O
Sidste måneds tid har været travl med blandt andet skolestart, så I kan se med her, hvad jeg har været igang med den sidste måned.

onsdag den 15. marts 2017

Min værtsfamilie

Jeg føler ikke rigtigt at jeg har fået lavet en rigtig "introduktion" af min værtsfamilie, så den kommer her!