1. Måltider og mad
Argentinsk mad er anderledes, og dog minder den alligevel lidt om den, vi får i Danmark. I Argentina er de f.eks. glade for italiensk mad - pasta, pizza, is, lasagne osv - ligesom os danskere. Argentinere er også glade for kartofler, ligesom danskerne. I Argentina er de meget glade for et slags smørepålæg der hedder "dulce de leche", som puttes på brød, frugt og meget mere.
Når det kommer til måltider, fungerer det meget anderledes end i Danmark:
- Morgenmad er som regelt kl. 6:45 (lige inden skolen)
- Frokost er omkring kl. 13:00, og er det største måltid
- Aftensmad er oftest efter kl. 21:00, og plejer at være noget lidt mindre (f.eks. omelet, pizza el. lign)
2. Skolen
Min skole i Argentina er en slags "kunst-skole", hvor at der er meget fokus på dans, musik og kunst. Derudover skal der bæres uniform (min uniform består af en brun nederdel, en hvid polo og et par hvide strømper). Min skole er helt fantastisk, og mine klassekammerater er rigtig søde og åbne, og de har givet mig et nyt navn; Dinamarca ("Danmark" på spansk).
3. At være sammen med vennerne
Oftest når man er sammen med sine venner her i Argentina, mødes man som regelt om aften eller i weekenderne, og f.eks. i går var jeg sammen med min søster og to af hendes venner, hvor vi bare kørte rundt og snakkede. En anden ting, der er meget populært her i Argentina er at drikke mate eller tereré (en argentinsk drik lavet på yerba mate), og alle gør det her.
4. Musikken
I Sydamerika er det reggaeton og latino musik, der er det store. Selvfølgelig lytter de også til artister fra USA, men primært sydamerikansk musik. Noget som jeg personligt er stor fan af. Det er perfekt musik til at danse til, synge med til og bare lytte til sammen med sine venner, på værelset eller i bilen.
Selvfølgelig er der mange flere ting, som jeg kan fortælle om, men der er så meget, så det må vente til næste gang :))
-Rachel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar