Hvis I har fulgt med på f.eks. min Snapchat, har I måske set at jeg tit drikker en drik, der hedder "mate".
Mate (udtales "mah-teh") er en infusion, som er populær i Argentina, Uruguay, Sydbrasilien, Paraguay og i noget af Bolivia og Chile. Det laves med at putte yerba mate i en speciel "kop" (som kaldes en mate), hælde en smule koldt vand over og bagefter hælde varmt vand over, og drikke det gennem et specielt sugerør, som kaldes en "bombilla". Man kan drikke det alene, eller sammen med venner og familie. For hver gang man har drukket noget, hældes der mere vand over, og så bliver det sendt videre til den næste person.
Heroppe i det nordlige Argentina, kan det blive rigtig varmt (op til 40 grader om sommeren), og ofte kan det være for varmt at drikke mate, så her drikkes der også teres. Teres er samme koncept som mate, bare med koldt vand eller juice. Traditionen med teres er meget populær i Paraguay, Chaco, Corrientes, Formosa (min provins), Misiones og i Sydbrasilien.
Oftest drikker jeg mate med mine forældre, og teres i skolen, eller hvis jeg er sammen med vennerne.
Mate med mor |
Mate |
Teres sammen med Camila (en af mine bedste veninder herfra) |
Teres i skolen med Marianela |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar